Jeg synes egentlig altid at jeg har passet godt på mine tænder, dog er jeg igen og igen blevet truet med begyndende paradentose af min tandlæge, og nu synes det at være alvor. Jeg skal i paradentosebehandling, hvor tandlægen vil gøre hvad tandlæger nu gør. Jeg stoler på min tandlæge, så jeg er egentlig ikke så bekymret. Det skal såmænd nok gå. Min kære tandlæge har imidlertid ikke været i stand til at forklare mig hvad paradentose egentlig er, og hvorfor det lige skal gå ud over mig.
Jeg har søgt vid og bred på nettet efter svar, men uden det store held. Det er vist noget med en bakterieinfektion som breder sig til kæbeknoglen, men hvordan kan det så gå til at man får paradentose, når man rent faktisk passer godt på sine tænder, børster den både morgen og aften, bruger tandtråd, og jeg ved snart ikke hvad?
Således spørger jeg nu her, i håb om at en der er i stand til at give mig svar, læser dette indlæg. Faktum er at jeg har begyndende paradentose, det har jeg accepteret, men det kan da ikke være rigtig at jeg ikke kan få svar på hvad der egentlig er galt med mig.
Tags: begyndende paradentose, paradentose, paradentosebehandling, tandlæge